Continental Europe Cyber Risk Survey: 2016 Report

Marsh har for nylig lanceret anden udgave af vores Continental Europe undersøgelse om organisationers holdning til cyberrisici, der blandt andet sætter fokus på følgende spørgsmål:

  • Hvor stor er truslen fra cyberrisici?
  • Har vi processerne til at håndtere cyberrisici?
  • Hvordan er den overordnede forståelse og brug af cyberforsikring som et middel til risk transfer?

Ifølge Marsh’ Continental Europe Cyber Risk Survey: 2016 Report, er der en generel stigning af risk managers’ bevidsthed om cyberrisici og proaktivitet i håndteringen af cybertrusler. Stigningen skal dog ses i lyset af, at der stadig er plads til forbedring i bevidstheden omkring ansvaret for mulige cybertrusler.

Bekymringen omkring cyberangreb vokser fortsat, og i løbet af de sidste 12 måneder har 28% af de adspurgte organisationer været offer for cyberangreb. Rapporten viser, at flere og flere organisationer tager hånd om risikoen, da 31% af organisationerne har tilegnet sig en komplet forståelse af cyberrisici, hvilket er en stigning på næsten 50% sammenlignet med 2015. Dog er IT-afdelinger (68%) fortsat hovedansvarlige i tilfælde af cyberangreb, mens det vurderes, at bestyrelser har ansvaret i blot 14% af tilfældene. Dette tyder på, at selvom cybertrusler bliver taget langt mere alvorligt på tværs af organisationerne, tager bestyrelserne endnu ikke for alvor ansvar for risikoen.

De 700 europæiske respondenter identificerede også business interruption (24%) som værende det mest signifikante cyber loss scenarie, da denne form for cyberangreb vil påvirke virksomhedens dag-til-dag aktiviteter. Disse trusler kan der tegnes dækning for i en cyberpolice, hvilket bevidner at forsikringsmarkedet har øget sit fokus på cyber risk.

Tendensen i markedet viser en stigende efterspørgsel på cyberforsikring, da næsten halvdelen af de organisationer (47%), som besvarede undersøgelsen enten allerede var dækket  eller ønskede at tegne cyber risk dækning inden for de næste 12 måneder.

Du kan downloade den fulde version af rapporten via linket øverst i højre side af denne artikel, hvor du også har mulighed for at downloade en kortere infographic med key findings.

Du er meget velkommen til at kontakte Marsh på 45 95 95 95, hvis du har spørgsmål til rapporten eller ønsker rådgivning omkring cyberrisici.